JakobP

NATO bruger også F til korvetter (Braunschweig-klassen, Niels Juel-kl etc.). Små kampenheder får et P (Skjold, Flyvefisken, Willemoes-kl). Så kan de enkelte lande kalde dem hvad de vil. Eksempelvis blev Huitfeldt klassen på projektstadiet betegnet “Patruljeskibe”. Jakob

Danske F-35 og svenske Gripen træner for første gang https://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2024/danske-f-35-og-svenske-gripen-samtraner-for-forste-gang/

Det ved jeg faktisk ikke, Per, men jeg tænker at omkostninger er en del af forklaringen. Bevillingerne til det danske forsvar er blevet reduceret temmeligt voldsomt siden skibene blev bygget, og hvad der måske startede som en midlertidig løsning, er blevet permanent. Ligesom med det langtrækkende luftforsvar til fregatterne, som først nu er på vej. … … mange andre ting at bruge pengene på. Jeg ved heller ikke om der er nogle operative fordele ved at ændre setuppet? Det kommer selvfølgelig meget an på situationen.

Det ved jeg ikke om de er, men de nye “patruljeskibe” til det danske søværn vil ikke være fregatter. Ud fra tilgængelige kilder, ser de ud til at blive under 100 m.

Jeg kan i øvrigt tilføje at 127 mm pjecerne på Absalon klassen også er købt brugt i USA. Muligvis fra Spruance klasse DDG? Men opgraderet til Mod 4 med 62 cal kanonløb mv

To forskellige projekter: Multirolle skibene er tænkt som en erstatning for Diana klassen til brug i danske farvande og Østersøen. Erstatningen for Thetis klassen vil være til patrulje omkring Grønland og Færøerne, og muligvis til ASW patrulje i GIUK gap.

Det var nu ikke selve kanonerne som fejlede noget på de to ældste Knud Rasmussen enheder, men mere at de ikke havde fået installeret det Ceros FCS som faktisk var indkøbt og stod på et lager et sted. Det danske søværn har haft to typer 76 mm OTO: Mk M/71 (Compact) indkøbt til Willemoes klassen (10 enheder) og Niels Juel klassen (tre enheder). Denne type er udfaset og så vidt jeg ved, er et antal solgt til Nederlandene (til deres Holland klasse) og til Litauen til deres ex. Flyvefisken enheder. Mk M/85 (Super Rapid) indkøbt til Flyvefisken klassen (14 enheder) og Thetis klassen (4 enheder). Det er pjecerne fra flyvefisken klassen, som i dag anvendes på Iver Huitfeldt klassen (3x2 stk) og på Knud Rasmussen klassen. Der burde således være 5 på lager til brug for kommende patruljeskibe.

Du har nok ret, Perman. Jeg vil tro andre dele af forsvaret har højere prioritet i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Minerydning er naturligvis en helt central opgave, hvis andre NATO-lande skal kunne sende forstærkninger. Jakob

De har planer om en lidt større platform: https://www.navalnews.com/naval-news/2023/12/lithuanian-maritime-cluster-and-osk-design-join-forces-to-advance-maritime-security-in-the-baltic-region/

Thetis klassen er ret specialiserede skibe til arktiske forhold … isbryder stævn, dobbelt skrog, system til af-isning mv. De er også større end EPC korvetterne. Jeg tænker korvetterne vil passe bedre som patruljeskibe i Østersøen, som Danmark også skal anskaffe. Der er dog også et dansk konsortium som arbejder på at udvikle patruljeskibe. Jakob

Jeg blev lidt overrasket over at se denne angivelige udmelding fra en FMI ansat, da der i sidste uge blev lækket et notat fra Forsvarsministeriet til pressen, hvori det blev anbefalet at levetidsforlænge Thetis-klassen for at sikre midler til nogle af de øvrige investeringer som det danske forsvar står overfor: - Flere F-35 kampfly end de 27, som blev besluttet indkøbt i 2016. - En ny flyvestation i Kangerlussuaq i Grønland. - Maritime patruljefly (P8) og langtrækkende droner - Udbygning af brigaden med bl.a. en ekstra kampbataljon og støtteenheder - Patruljeskibe til Østersøen - Levetidsforlængelse af inspektionsskibene af Thetis-klassen, som patruljerer i Nordatlanten og Arktis. Oprindeligt var planen at erstatte dem med nye skibe. Men behovet for nye skibe til Østersøen betyder, at man må nøjes med at modernisere Thetis-skibene. - Flere skibsbaserede helikoptere – sandsynligvis flere MH-60R Seahawk-helikoptere, som Forsvaret i dag har ni af. De skal være i stand til at jage ubåde med dyppesonar og torpedoer - Undervandskapaciteter som droner og minerydningskapacitet. - Jordbaseret luftværn - Eventuelt anskaffelse af strike-missiler - Ammunition, udstyr, it-investeringer og renovering af mange af Forsvarets bygninger og faciliteter. - Eventuel udskiftning af EH101 rednings- og transporthelikopterne med lettere helikoptere med lavere driftsomkostninger. - Styrkelse af Hjemmeværnet med bedre rammevilkår og udstyr - Styrkelse af totalforsvarsstyrken med flere mobiliseringsenheder, der kan støtte civile myndigheder i tilfælde af nationale kriser. - Styrkelse af Sirius-patruljen, der håndhæver dansk suverænitet i Nordøstgrønland. https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/notat-her-er-alt-det-nye-materiel-som-forsvaret-har-brug-for Notatet er skrevet før den nye regering blev dannet, og den har allerede besluttet at fremrykke stigningen i forsvarsbudgettet, så måske bliver der alligevel penge til nye skibe til Arktis. En politisk aftale er dog ikke lige på trapperne - måske er den først på plads til sommer. Jakob